Patientoplevet kvalitet

Patientoplevet kvalitet omfatter patienters tilfredshed, oplevelser og vurderinger af kontakten med sundhedsvæsenet. Spørgeskemaundersøgelser bidrager til at belyse den patientoplevede kvalitet i kiropraktorpraksis. På denne side kan du finde information om den nationale undersøgelse af Patientoplevet Kvalitet i Kiropraktorpraksis (PoKK) samt resultaterne af undersøgelsen.

PoKK23

Mere end 18.000 patienter har deltaget i den nationale undersøgelse af patientoplevet kvalitet i kiropraktorpraksis. Patienterne har svaret på spørgsmål vedrørende deres oplevelser i forbindelse med, at de har været hos kiropraktor i løbet af to uger i januar 2023.   
Herunder finder du resultater og rapporter fra undersøgelsen.

National rapport

Deltagelse
Blandt landets klinikker deltog 228 ud af 250 klinikker med et ydernummer. Klinikkerne registrerede i alt 27.577 patienter i undersøgelsesperioden, hvoraf 18.304 (66%) patienter besvarede spørgeskemaet.

Overordnet tilfredshed
Patienternes samlede tilfredshed med kvaliteten var meget høj, svarende til en gennemsnitsscore på 4.66 på en skala fra (1) I meget lav grad til (5) I meget høj grad, hvor 5 var den højeste score.

98% af patienterne havde tillid til, at de havde fået den rette sundhedsfaglige behandling hos kiropraktoren

95% af patienterne mente, at deres besøg ved kiropraktoren levede op til deres forventninger

98% af patienterne var alt i alt tilfredse med deres besøg i klinikken.

PoKK23 - Den nationale Rapport

Videnskabelig publikation om PoKK

Den nationale patienttilfredshedsundersøgelse blandt kiropraktorpatienter i Danmark (PoKK), som KviK tidligere har offentliggjort som rapport, er blevet publiceret som en videnskabelig artikel i det internationale, peer-reviewede tidsskrift BMC Health Services Research. Publiceringen markerer en vigtig faglig anerkendelse og gør undersøgelsens resultater tilgængelige for forskere og sundhedsprofessionelle internationalt. Læs artiklen ved at klikke på linket.

Videnskabelig publikation om PoKK

Klinikspecifikke rapporter

Hver klinik har modtaget individuelle rapporter over egne patienters besvarelser. Klinikkens resultater sammenlignes med det nationale gennemsnit, hvilket giver klinikkerne mulighed for at vurdere kvaliteten i forhold til det nationale niveau.

Vejledning til rapporter

Der er udarbejdet en vejledning, som indeholder information om formatet og figurerne i den nationale rapport, samt anvisninger til, hvordan rapporten gemmes eller printes.

Vejledning til rapporter

Har du spørgsmål til patientoplevet kvalitet?

Skriv en mail til KviK på kvik@kiroviden.sdu.dk