Diagnosekodning

Diagnosekodning i kiropraktorpraksis udføres i henhold til ICPC (International Classification of Primary Care), som er et klassifikationssystem anvendt til diagnosekodning i primærsektoren. Diagnosekoder giver overblik over patientpopulationen og udgør en grundlæggende forudsætning for datadrevet kvalitetsarbejde, herunder viden om patienter på tværs af hele sundhedsvæsenet.

Hjælp til diagnosekodning

Her på siden finder du relevant information og materiale om diagnosekodning.

Vejledning i diagnosekodning

For at understøtte en ensartet og systematisk diagnosekodning i kiropraktorpraksis er der udarbejdet en vejledning i diagnosekodning. Vejledningen beskriver, hvordan diagnoser registreres fagligt korrekt, og indeholder praksisnære eksempler, der illustrerer diagnosekodning gennem et patientforløb.

Som supplement til vejledningen er der udviklet en miniguide, som giver et hurtigt overblik i den daglige praksis.

Se også videoen om ICPC-diagnosekodning. Her fortæller Marianne Rosendahl, speciallæge i almen medicin, ph.d. og ekspert i ICPC, om klassifikationssystemet og dets anvendelse i kiropraktorpraksis.

Vejledning i diagnosekodning

Miniguide i diagnosekodening

Video om ICPC-diagnosekodning

Kodekonklusioner

I konkrete situationer, hvor vejledninger og kodekort ikke alene kan afgøre, hvilken diagnosekode der er mest korrekt at anvende, vil det være nødvendigt at opnå en faglig konsensus.

Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe, som aktivt arbejder med kodekonklusioner, der kan hjælpe kiropraktorerne med ensartet og fagligt korrekt diagnosekodning. Arbejdsgruppen består af kiropraktorer, repræsentanter fra KviK og en ICPC-specialist fra Almen Praksis.

Kodekonklusioner og præciseringer for de hyppigste ICPC koder i kiropraktorpraksis:

L01, L02, L03, L83, L84, L86

ICPC-2 kodeværktøjer

Her kan du få et overblik over ICPC-2 diagnosekoder ved hjælp af et kodekort målrettet kiropraktorpraksis, en oversigt over alle ICPC-2 koder og et kodeværktøj.

Kodekort

Oversigt over ICPC-2 koder

Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed (DAK-E) har udviklet et kodeværktøj med søgefunktion, hvor du kan få overblik over inklusionskriterier, ekskluderede diagnoser samt hvilke praksisrelevante ICD-10 koder, der er inkluderet i en ICPC-2 kode.

Kodeværktøj

Har du brug for hjælp til diagnosekodning?

Skriv en mail til KviK på kvik@kiroviden.sdu.dk