En gruppe danske forskere har analyseret 66 systematiske reviews, guidelines og konsensusstudier for at skabe overblik over eksisterende viden om patientundervisning ved kroniske lidelser som lænderygsmerter, nakkesmerter og artrose i knæ og hofte. Studiet er udgivet i Chiropractic & Manual Therapies i 2026 og tegner et billede af et område, hvor der er stor enighed om, at patientundervisning er vigtig, men langt mindre klarhed over, hvad der virker, for hvem, og hvorfor.
Forståelig, relevant og målrettet information er nødvendig
De kliniske retningslinjer som gennemgangen omfatter anbefaler entydigt, at patienter med lænderygsmerter, nakkesmerter og artrose i knæ og hofte skal have adgang til viden om deres tilstand. Retningslinjerne lægger vægt på, at informationen skal være forståelig, relevant og målrettet den enkelte persons bekymringer, forventninger og forudsætninger. Undervisningen bør hjælpe patienterne til bedre at forstå deres smerter, aflive myter, skabe realistisk optimisme og give redskaber til egenhåndtering, ligesom der typisk opfordres til fysisk aktivitet og gradvis tilbagevenden til daglige gøremål. På tværs af diagnoser står patientundervisning frem som et gennemgående fundament i anbefalingerne.
Usikkerhed og stor variation i forskning og patientundervisning
På trods af de stærke anbefalinger er forskningsgrundlaget imidlertid præget af usikkerhed. De systematiske reviews, som artiklen sammenfatter, viser, at størstedelen af studierne om effekten af patientundervisning enten er af lav kvalitet eller viser så stor variation i metoder og indhold, at det er vanskeligt at drage entydige konklusioner. Mange studier undersøger forskellige former for undervisning såsom ”pain neuroscience education” (ofte beskrevet som en metode, der hjælper patienter med at få en ny forståelse af smerte ved at forklare, hvordan nervesystemet fungerer, og hvilke ting der påvirker smerte), eller programmer eller undervisning baseret på egenhåndtering. De påviser generelt positive effekter uden klare beviser for, at én tilgang er bedre end andre, og der er stort set ingen forskning, der undersøger individualiseret undervisning – på trods af at netop dette er noget af det, patienterne efterspørger mest.
Studiet viser også, at selve undervisningens dosering og form varierer markant fra studie til studie. Nogle indsatser består af korte, enkeltstående sessioner på få minutter, mens andre strækker sig over måneder og kombinerer undervisning med andre elementer som træning, rådgivning eller gruppesamtaler. Gennemgangen afslører, at når undervisning kombineres med fysisk aktivitet eller træning, ser effekten generelt ud til at være bedre, mens undervisning alene giver mere ujævne resultater. Flere reviews peger på, at længere og mere indholdsrig undervisning kan give bedre effekt end korte indsatser, men resultaterne er ikke tilstrækkeligt konsistente til at konkludere entydigt. Helt minimale indsatser som fx udlevering af en folder, er der ikke vist gavnlig effekt af.
Patienterne i fokus
Et centralt bidrag i studiet er opsamlingen af patienternes egne perspektiver. På tværs af kvalitative studier beskriver patienter med kroniske smerter et klart behov for at blive mødt med empati, respekt og tid til at fortælle deres historie. Mange oplever, at de får modstridende eller mangelfuld information og savner en tydelig forklaring på deres smerter, både i forhold til de biologiske mekanismer og de psykologiske og sociale faktorer, der kan påvirke smerteoplevelsen. Patienterne ønsker ikke blot viden – de ønsker, at denne viden tager udgangspunkt i deres bekymringer, livssituation og håb for fremtiden. Undervisningen skal skabe mening og handlemuligheder, ikke blot formidle fakta.
Forskerne identificerer samtidig en kløft mellem anbefalinger og praksis. Patienterne efterlyser individualiserede, dialogbaserede forløb, men effektforskningen fokuserer næsten udelukkende på standardiserede undervisningsprogrammer med fast indhold. Dermed mangler forskningen svar på, hvordan undervisningen bedst tilpasses den enkelte – og om netop denne tilpasning kan være afgørende for effekten. Studiet peger også på behovet for bedre beskrivelser af selve indholdet i undervisningen, da mange af de eksisterende reviews ikke giver detaljer om, hvad patienterne rent faktisk blev undervist i.
På trods af de mange usikkerheder er forskerne ikke i tvivl om ét: Patientundervisning bør fortsat være en central del af behandlingen af muskel- og skeletlidelser. Men der er brug for en ny forskningsindsats, som ikke kun spørger, om undervisning virker, men hvordan den virker, for hvem den virker, og hvordan indholdet bedst formidles. Der er også brug for forskning, der systematisk måler patienternes viden.
Nyt forskningsfokus for at forbedre patientundervisning
Samlet viser kortlægningsstudiet, at der eksisterer en markant forskel mellem det, patienter efterspørger, og det forskningen hidtil har undersøgt. Patienter ønsker dialog, individuel vejledning og støtte til at navigere i både smerter og sundhedsvæsenet, men de fleste studier undersøger stadig faste undervisningspakker med ensartet indhold. Dermed mangler forskningen svar på, hvordan undervisningen bedst tilpasses den enkelte – og om netop denne tilpasning kan være afgørende for effekten. Studiet peger også på behovet for bedre beskrivelser af selve indholdet i undervisningen, da mange af de eksisterende reviews ikke giver detaljer om, hvad patienterne rent faktisk blev undervist i.
Forskerne konkluderer derfor, at der er brug for ny forskning, der ikke blot tester undervisningens indhold, men også dens form, relationelle kvalitet og evne til at tilpasses den enkelte. De opfordrer især til forskning, der undersøger, hvilke elementer der virker for hvem – og hvorfor – og til udvikling af undervisningsformer, der kan integreres mere fleksibelt i klinisk praksis.
Det er ikke længere et spørgsmål om patientundervisning virker, men hvordan den kan gøres mere relevant, mere individuelt tilpasset og mere effektiv? Studiet efterlader både fagprofessionelle og forskere med en vigtig opgave: At udvikle og undersøge patientundervisning, der i højere grad tager udgangspunkt i patienternes egne behov og i den kompleksitet, som kroniske smerter indebærer.
Baseret på de samlede anbefalinger, studiet opsummerer, udkommer der en ny mini-bog om rygsmerter målrettet både dem der har ondt i ryggen og klinikere i marts 2026.
Alice Kongsted, Anders Christer Larsen, Mette Holz Meinhardt Gregersen, Tonny Elmose Andersen, Morten Høgh, Per Kjær, Anne Møller, Sophie Lykkegaard Ravn, Søren T. Skou, Jan Hartvigsen. Patient education for chronic musculoskeletal pain: a scoping review of recommendations, effectiveness, and educational content. Chiropractic & Manual Therapies 2026.
Vil du vide mere?