STarT Back Tool har begrænset prognostisk værdi hos ældre patienter med lænderygsmerter i kiropraktisk praksis

Undersøgelsen konkluderer, at STarT Back Tool ikke er egnet til at forudsige prognosen for smerte og funktionsnedsættelse hos ældre patienter med lænderygsmerter i kiropraktisk praksis.

For kiropraktorer betyder det:

• STarT Back Tool bør ikke stå alene som rettesnor for behandlingsvalg eller prognostiske vurderinger hos ældre patienter.
• Andre faktorer – herunder komorbiditet, smertevarighed, tidligere episoder og patientens egne forventninger til bedring – ser ud til at være mere relevante indikatorer for prognose.
• Der er behov for udvikling og validering af mere målrettede værktøjer, f.eks. modeller fra BACE-D-studierne, som har vist lovende resultater.

Selvom SBT tidligere har vist potentiale i visse primærsektor-kontekster, understreger undersøgelsen, at værktøjets anvendelighed er kontekst- og populationsafhængig. For kiropraktorer med mange ældre patienter bør fokus rettes mod individualiseret vurdering fremfor standardiseret risikostratificering via SBT.

Baggrund

Lænderygsmerter udgør en betydelig udfordring i ældre populationer, hvor både forekomst og belastning er stigende med alderen. Omkring 16 % af kiropraktorernes patienter er over 65 år, og hos mere end halvdelen er rygsmerter den primære årsag til at opsøge behandling.

STarT Back Screening Tool blev oprindeligt udviklet i primærsektoren til at identificere patienter i høj risiko for vedvarende funktionsnedsættelse og til at understøtte stratificeret behandling. Tidligere studier har vist blandede resultater – nogle med positiv effekt, andre uden klinisk eller økonomisk gevinst. Indtil nu har ingen undersøgelser specifikt fokuseret på værktøjets prognostiske værdi i en kiropraktisk kontekst hos ældre patienter.

Metode

Undersøgelsen er en sekundær analyse af BACE-C kohorten (Back Complaints in Elders – Chiropractic), der fulgte 738 patienter (gennemsnitsalder 66 år, 51 % kvinder) gennem 12 måneder. Ved baseline udfyldte patienterne spørgeskemaer inkl. SBT, og ved opfølgning (3, 6 og 12 måneder) blev funktionsnedsættelse (Roland Morris Disability Questionnaire, RMDQ) og smerteintensitet (NRS) målt.

Primært outcome var ”ingen forbedring”, defineret som <30 % reduktion i RMDQ- eller NRS-score. Analysen inkluderede logistiske regressionsmodeller og AUC (area under curve) som mål for diskriminationsevne.

Resultater

• SBT havde dårlig prognostisk evne: Alle AUC-værdier lå under 0,60, uanset om risikogrupperne (lav, mellem, høj) eller sumscore blev anvendt.
• Subgruppeanalyser (land, køn, varighed af smerter) ændrede ikke resultaterne.
• Sensitivitetsanalyser med alternative definitioner af ”ingen forbedring” viste ligeledes utilstrækkelig præcision.
• Høj-specificitet, men meget lav sensitivitet i forhold til at identificere patienter i høj risiko, hvilket betyder, at mange patienter med dårligt forløb ikke blev opfanget af værktøjet.

Yanyan Fu, Alan D. Jenks, Sidney M. Rubinstein, Katie de Luca, Iben Axen, Bart W. Koes, Alessandro Chiarotto. Prognostic ability of the sTarT back screening tool for disability and pain intensity outcomes in older adults with low back pain seeking chiropractic care: a multi-national external validation study. Chiropractic & Manual Therapies 2025.