En ny analyse offentliggjort i European Journal of Pain viser, at patienter med lænderygsmerter der kunne genkalde sig nøglebudskaber fra patientuddannelse opnår bedre resultater af deres behandling.
En forskergruppe analyserede data fra 3.850 deltagere i det danske GLA:D Ryg-program, som kombinerer patientuddannelse og superviseret træning. Formålet var at undersøge, om patienternes kendskab til centrale tryghedsskabende budskaber efter tre måneder havde betydning for smerte, funktion og psykologiske faktorer efter seks måneder.
Budskaberne i undersøgelsen var:
- Aktivitet og træning er en del af løsningen.
Tre af budskaberne skulle deltagerne gerne genkende, mens de helst ikke skulle genkende de øvrige to budskaber.
Større opmærksomhed gav bedre resultater
Samlet set rapporterede 57 % af deltagerne øget kendskab til de centrale budskaber efter forløbet, mens 14 % rapporterede mindre kendskab til budskaberne.
De budskaber, der oftest var nye for patienterne under GLAD-forløbet, var:
- "Smerte er ikke et tegn på skade", hvor andelen af patienter, der genkendte budskabet, steg fra 46,8 % da de begyndte i GLA:D Ryg til 83,8 % efter forløbet.
- "Hjernen husker smerte", hvor genkendelsen steg fra 44,1 % til 81,3 %.
Når man tog højde for andre forskelle mellem patienterne, huskede personer de centrale tryghedsskabende budskaber bedre efter 3 måneder, hvis de fra starten så mindre alvorligt på deres sygdom og havde større tiltro til egne evner. Ældre personer, mænd og personer med mere bensmerte og tendens til at undgå aktiviteter var mindre opmærksomme på de samme budskaber efter 3 måneder.
For hvert centralt budskab en patient huskede var:
- smerteintensiteten i gennemsnit 0,27 point lavere på en 0-10-skala
- funktionsnedsættelsen 1,01 point lavere på Oswestry Disability Index
- frygten for bevægelse 0,85 point lavere på FABQ-skalaen
Effekterne var statistisk signifikante, men relativt små. Forskerne understreger derfor, at tryghedsskabende budskaber næppe alene skaber klinisk relevante forbedringer, men sandsynligvis fungerer som en vigtig komponent i en multimodal behandlingsstrategi.
Studiets hovedkonklusion er klar: Patienter, som efter tre måneder var mere opmærksomme på de centrale budskaber, oplevede mindre smerte, mindre funktionsnedsættelse og mindre frygt for bevægelse seks måneder efter behandlingsstart.
Kommunikation er en vigtig del af den samlede behandling
Resultaterne understøtter den voksende evidens for, at kommunikationen mellem behandler og patient er en vigtig del af den samlede behandling af kroniske lænderygsmerter.
De tyder på, at det har betydning for den enkelte patient, hvad man lærer om sine smerter. Patientuddannelse handler ikke blot om at levere information, men om at sikre, at patienten forstår og husker de centrale budskaber.
Når patienter forstår, at ryggen er robust, at bevægelse er sikker, og at smerte ikke nødvendigvis afspejler vævsskade, ser det ud til at bidrage til bedre langsigtede resultater i form af mindre smerte, mindre funktionsnedsættelse og mindre frygt for bevægelse på længere sigt.
Undersøgelsen styrker argumentet for at prioritere målrettet tryghedsskabende information, smerteuddannelse og positive budskaber om bevægelse som en integreret del af behandlingen.
For kiropraktorer kan dette være et vigtigt signal om, at nogle patientgrupper kræver mere målrettet kommunikation, gentagelse og opfølgning for at sikre, at de centrale budskaber faktisk forstås og integreres.
Forskerne fremhæver, at budskaberne er billige, enkle at implementere og uden nævneværdige risici. Derfor bør de indgå som en naturlig del af evidensbaseret håndtering af kroniske lænderygsmerter, selv om effekterne isoleret set er små.
Anika Young, Adrian Traeger, Simon French, Alice Kongsted, Mark Hancock, Inge Ris, Simon Kirkegaard, Hazel Jenkins. Does Awareness of Key Reassuring Messages Influence Patient Outcomes in Participants With Chronic Low Back Pain? Secondary Analysis of an Observational Study in Primary Care. European Journal of Pain 2026.
Vil du vide mere?