En ny landsdækkende dansk registerundersøgelse af næsten 50.000 børn og unge viser, at uspecifikke rygdiagnoser dominerer i hospitalsvæsenet – særligt blandt skolebørn og unge.
Resultaterne understøtter en central rolle for primærsektoren og kan få betydning for, hvordan kiropraktorer vurderer og håndterer rygsmerter hos børn og unge.
Den nye undersøgelse understøtter tre vigtige kliniske pointer:
- De fleste rygsmerter hos børn over 4 år er uspecifikke.
- Små børn med rygsmerter bør vurderes med særlig opmærksomhed på specifik patologi og røde flag.
- Forældres smertehistorik og sundhedsadfærd kan være relevante faktorer i den samlede vurdering.
Undersøgelsen bidrager med vigtig dokumentation for, at uspecifikke rygsmerter er den dominerende problematik blandt børn og unge. Samtidig understøtter undersøgelsen, at kiropraktorer og andre aktører i primærsektoren har en vigtig rolle i udredning, rådgivning og konservativ håndtering af denne patientgruppe.
63 % får en uspecifik rygdiagnose
Forskerne analyserede alle hospitalsregistrerede rygdiagnoser blandt danske børn og unge mellem 0 og 17 år i perioden 2007-2022. Her viste det sig, at 63 % fik en uspecifik rygdiagnose, mens 37 % fik en specifik diagnose såsom skoliose, diskusrelaterede lidelser, radikulopati eller inflammatoriske tilstande.
Fundet bekræfter det billede, mange kiropraktorer møder i klinikken: Langt de fleste børn og unge med rygsmerter har ikke en identificerbar strukturel årsag til deres symptomer.
Alder er den vigtigste faktor
Undersøgelsen viser, at sandsynligheden for at få en specifik diagnose er markant højere blandt de yngste børn (0-4 år). Herefter sker et tydeligt skift mod uspecifikke diagnoser, som dominerer blandt både skolebørn og unge.
For kiropraktorer er budskabet klart: Rygsmerter hos meget små børn kræver særlig opmærksomhed på mulig underliggende patologi, mens rygsmerter hos større børn og unge oftest må forstås og håndteres som uspecifikke muskuloskeletale problemstillinger.
Nogle diagnoser hos børn og unge skal en kiropraktor være ekstra opmærksom på, f.eks. patologier som scherumann, arkolyser, diskusdegeneration etc., som kan forekomme hos børn og unge, men sjældent forekommer hos voksne og derfor ikke kræver samme opmærksomhed eller har samme betydning for voksne. Derfor skal triagering altid være kiropraktorens udgangspunkt, især når det drejer sig om børn og unge.
Familiehistorik spiller en rolle
Børn med forældre, der tidligere har haft en hospitalsregistreret rygdiagnose, havde større sandsynlighed for selv at få en uspecifik rygdiagnose. Forskerne peger på, at faktorer som smerteforståelse, sundhedssøgende adfærd, bekymringer og eventuelt genetiske forhold kan bidrage til dette mønster.
Resultatet understreger betydningen af at inddrage familiens perspektiv og den biopsykosociale kontekst i den kliniske vurdering af børn med rygsmerter.
Støtter håndtering i primærsektoren
Studiets forfattere fremhæver, at den høje andel af uspecifikke diagnoser rejser spørgsmålet, om mange af disse patienter i højere grad kan håndteres i primærsektoren frem for på et hospital?
For kiropraktorer er dette et væsentligt perspektiv. Når alvorlig patologi er udelukket, peger resultaterne på, at vurdering, rådgivning, fysisk aktivitet, træning og konservativ behandling fortsat bør være centrale elementer i håndteringen af børn og unge med rygsmerter.
Freja Gomez Overgaard, Casper Nim & Laura Montgomery. Specific versus non-specific hospital-based spine diagnoses in children and adolescents: a nationwide register-based cohort study. Chiropractic & Manual Therapies 2026.
Vil du vide mere?