
Her havde en seer skrevet ind til Tv-stationen og stillet spørgsmål om benplads i de offentlige busser og folks højde. I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet ville Tv-stationen også gerne vide, om kroppen tager skade af for lidt benplads?
TV Syd sendte spørgsmålet videre til Jan Hartvigsen, der afviste, at man kan tage skade af at sidde ukomfortabelt i en bus eller et fly.
- Et menneskes højde er hovedsageligt bestemt af længden på lårbensknoglen. Så for høje mennesker er manglende benplads virkelig noget, de mærker, og som føles højest ubehageligt, fortæller Jan Hartvigsen til TV Syd.
Men er det skadeligt at sidde fastlåst, hvis man ikke har plads til benene i den offentlige transport?
- Nej, her er vi ovre i komfortgenren. Man bliver ikke syg eller får dårlig ryg af at sidde fastlåst i en dårlig stilling på en bus- eller flytur, forklarer Jan Hartvigsen.
Jan Hartvigsen fortæller desuden, at folk der i forvejen har ondt i ryggen kan godt få mere ondt, når de sidder i den fastlåste stilling, men det er ikke skadeligt. Det vil aftage, når de bevæger sig igen.