I en kvalitativ analyse undersøger forskere kiropraktorens centrale rolle i at understøtte patienters adfærdsændring i forbindelse med egenhåndtering af lænderygsmerter med udstrålende bensmerter. Analysen bidrager med ny viden om, hvilke faktorer der henholdsvis hæmmer og fremmer egenhåndteringen, og hvordan behandlere konkret kan støtte adfærdsændring i klinisk praksis.
Lænderygsmerter med udstrålende bensmerter er ofte forbundet med højere smerteintensitet, større funktionsnedsættelse og dårligere prognose end ukomplicerede lænderygsmerter. Nationale og internationale kliniske retningslinjer anbefaler øvelser, patientuddannelse og egenhåndtering som centrale elementer i behandlingen. Alligevel viser både forskning og klinisk praksis, at mange patienter har vanskeligt ved at efterleve disse anbefalinger.
Den kvalitative analyse bidrager med praksisnær viden om egenhåndtering ved lænderygsmerter med bensmerter og giver et teoretisk funderet grundlag for at styrke patienternes aktive rolle i behandlingen. For kiropraktisk praksis understreger resultaterne betydningen af relation, kommunikation og individualisering som centrale elementer i evidensbaseret behandling.
Analysens udgangspunkt og metode
Analysen er baseret på en sekundær analyse af kvalitative interviewdata fra et randomiseret klinisk studie, hvor deltagere med subakutte og kroniske lænderygsmerter med bensmerter modtog manipulationsbehandling af ryggen, kombineret med hjemmeøvelser og rådgivning. Den fokuserer på deltagernes egne oplevelser af at arbejde med øvelser og egenhåndtering i behandlingsforløbet.
Data blev analyseret med afsæt i Behavior Change Wheel (et psykologisk rammeværktøj, der styrer designet af effektive adfærdsændringsinterventioner) og de tilhørende COM-B- og TDF-rammer, som anvendes til systematisk at kortlægge adfærd i relation til kapabilitet, motivation og muligheder. Formålet var at identificere mønstre, som har direkte relevans for klinisk praksis.
Barrierer for patienternes egenhåndtering
Analysen viser, at barrierer for egenhåndtering er komplekse og ofte overlapper hinanden. De hyppigst rapporterede barrierer omfattede:
- Manglende tid i hverdagen til at udføre øvelser
- Smerter eller frygt for symptomforværring i forbindelse med træning
- Usikkerhed om korrekt udførelse og relevans af øvelser
- Begrænset tiltro til øvelsernes effekt
- Manglende klare mål for indsatsen
Barriererne varierede mellem patienter og over tid, hvilket understreger behovet for en individualiseret tilgang og løbende justering af anbefalinger.
Faktorer, der fremmer egenhåndtering
Analysen identificerer samtidig en række faktorer, der tydeligt understøtter patienternes engagement i egenhåndtering, blandt andet:
- En tillidsfuld relation mellem patient og behandler
- Klare og overskuelige øvelser tilpasset patientens aktuelle niveau
- Gentagen instruktion og mulighed for feedback
- Tydelige, realistiske mål knyttet til funktion og hverdagsaktiviteter
- Oplevelse af symptomlindring eller funktionel fremgang
Særligt den terapeutiske relation blev fremhævet som gennemgående betydningsfuld på tværs af både motivation, tryghed og vedholdenhed.
Kliniske perspektiver for kiropraktisk praksis
Resultaterne peger på, at kiropraktorer har en central rolle i at facilitere egenhåndtering ved systematisk at integrere elementer fra adfærdsændring i behandlingen, blandt andet ved at:
- Demonstrere og supervisere øvelser i klinikken
- Arbejde med graduering og tilpasning af øvelser over tid
- Afstemme forventninger og adressere bekymringer tidligt i forløbet
- Anvende enkel og konkret målsætning
- Følge op på både indsats og effekt ved kontrolbesøg
Analysen understøtter dermed et fokus på ikke blot hvilke anbefalinger der gives, men også hvordan de formidles og følges op i klinisk praksis.
Anna-Marie L. Ziegler, Don Thorpe, Douglas Kennedy, Craig Schulz, Stacie A. Salsbury, Gert Bronfort, Ronni Evans. Barriers and facilitators to self-management in people with back-related leg pain. Chiropractic & Manual Therapies, 2025.
Vil du vide mere?