10 oktober 2023

CARL residential i Sydney en kæmpe succes

Chiropractic Academy for Research Leadership – CARL – har netop holdt sit årlige møde i Sydney, Australien

 

På det ugelange årlige ”residential” diskuterede de 14 CARL Fellows de udfordringer yngre forskere med kiropraktorbaggrund kæmper med.  Desuden arbejdede de på forskningsprojekter og lyttede til og diskuterede med gæstetalere, der er specialister i kreativitet og tværdisciplinære akademiske miljøer. Mødet blev denne gang holdt på University of Technology Sydney og på Macquarie University Sydney.

CARL er et globalt netværk af talentfulde yngre forskere, der arbejder sammen om forskningsprojekter og om lederskab inden for kiropraktik. Danmark har for øjeblikket 2 CARL Fellows, det er adjunkter Steen Harsted og Casper Glissman Nim.

CARL er grundlagt og ledes af professorerne Jon Adams (Australien), Greg Kawchuk (Canada) og Jan Hartvigsen (Danmark). CARL er finansieret af en række internationale kiropraktororganisationer herunder European Center for Chiropractic Research Excellence (ECCRE). Kiropraktorernes Videncenter bidrager ved at administrere CARL.