På mandag starter den nationale undersøgelse af Patientoplevet Kvalitet i Kiropraktorpraksis (PoKK)

Fra på mandag d. 9. januar frem til og med fredag d. 20. januar skal landets klinikker tilbyde alle patienter, der behandles hos en kiropraktor at deltage i en patienttilfredshedsundersøgelse. 

Langt de fleste klinikker har meldt sig klar til registrering af patienter ved at gennemføre en planlagt test af registreringsmetoden. Det er rigtig godt gået og viser et stort engagement i kvalitetsarbejdet blandt kiropraktorerne.

Skulle der være nogle klinikker tilbage der er i tvivl om, hvordan undersøgelsen skal gennemføres, er I mere end velkommen til at kontakte KviK på kvik@kiroviden.sdu.dk

Vi håber, at patienterne tager godt imod undersøgelsen, og ser frem til at præsentere resultaterne af patienternes besvarelser på nationalt, regionalt og klinikniveau. 

nikkb