Henrik Wulff Christensen bliver direktør og forskningsleder på fuld tid

Kiropraktorernes Videnscenters direktør og forskningsleder, Henrik Wulff Christensen, har hidtil fordelt sit arbejdsliv mellem Kiropraktorernes Videnscenter og RygXperten i Nyborg, hvor han har virket som praktiserende kiropraktor.

Den 1. september forlader han praksis for at fokusere udelukkende på opgaverne som direktør og forskningsleder. 

- Jeg har sideløbende med mit job ved Rygxperten været direktør på Kiropraktorernes Videnscenter ved Syddansk Universitet i Odense, og der har det længe været et ønske, at jeg skulle bruge flere timer i min funktion. Derfor stopper jeg hos Rygxperten, siger Henrik Wulff Christensen om beslutningen.

Henrik Wulff Christensen blev direktør for Kiropraktorernes Videnscenter i 2009. Siden har han haft det afgørende ansvar for, at videnscenteret kontinuerligt er vokset og har udviklet sig. Det er denne udvikling, der nu betyder, at der er behov for, at han fokuserer sin arbejdsindsats udelukkende på videnscentret.

nikkb