National rapport om Patientoplevet Kvalitet i Kiropraktorpraksis 2023 på trapperne

Den nationale rapport med resultaterne fra undersøgelsen af Patientoplevet Kvalitet i Kiropraktorpraksis (PoKK) er nu ved at være klar. 

Rapporten afslører bl.a. patienternes samlede tilfredshed med praksis og hvilke faktorer af patientoplevet kvalitet, som betyder mest for patienterne. Derudover om der er regionale forskelle og hvilke områder af patientoplevet kvalitet, der med fordel kan arbejdes videre med.

Både patienter og klinikker har været meget interesseret i at deltage i PoKK 2023, hvor 91 % af 250 mulige klinikker rekrutterede mere end 27.500 patienter til at besvare spørgeskemaet om patientoplevet kvalitet. Heraf har over 65 % af de rekrutterede patienterne svaret, og det har haft stor betydning for undersøgelsens resultater og gyldighed. Undersøgelsen blev gennemført i landets kiropraktorklinikker i perioden 9. januar til 20. januar 2023.

Deltagelsesprocenter.png

Det store datagrundlag har stor værdi for undersøgelsen og datamængden bidrager til den overordnede kvalitetsudvikling af kiropraktorprofessionen, men giver også mulighed for benchmark til de efterfølgende klinikspecifikke rapporter.

Det forventes at den nationale rapport offentliggøres på Kiropraktorernes Videnscenters hjemmeside i løbet af uge 22. 

- Rapporten bliver offentliggjort i et nyt og spændende format og vi glæder os til at dele den med praksis, udtaler Kristina Skou Prebble, kvalitetskonsulent i KviK.

nikkb