Masterclass i Idrætskiropraktik – så er vi i gang!
Lørdag d. 3. september blev det første modul den nye Masterclass i Idrætskiropraktik for danske kiropraktorer afholdt, med deltagelse af 18 forventningsfulde kiropraktorer. Meget passende handlede modulet om tværfaglig praksis og havde fokus på forståelse, beskrivelse og udforskning af kiropraktorers rolle som en del af et udøverfokuseret tværfagligt behandlerhold.
De 18 deltagere arbejdede flittigt på obligatoriske opgaver og sparrede med både undervisere og hinanden.
”Efter at have gennemgået de opgaver, kursisterne skulle løse efter kurset, kan vi konstatere, at de også ser gode ud. Hvem havde troet, at en kiropraktor kunne have glæde af en SWOT-analyse?” udtaler Corrie Myburgh som var underviser på modul 1 og en af kræfterne bag masterclass’en.
Med udgangspunkt i det første modul kan deltagerne nu begynde at udvikle deres portefølje af kompetencer. Men godt begyndt er kun halvt fuldendt. De kommende sportskiropraktorer kan i løbet af 2022 og 2023 tilføje nye kompetencer til porteføljen hver gang de deltager et i nyt modul i Masterclass’en. Porteføljen bliver deltagernes bevis på deres færdigheder, og skal hjælpe dem til at reflektere over, hvad det er de har lært, og hvordan det kan bruges i praksis.
Vi glæder os til at tilbyde yderligere 2 moduler i Masterclass for Idrætskiropraktik i 2022 og de resterende moduler i 2023.
Det næste modul er Modul 2 – Manuel behandling med Ulrik Sandstrøm, Henrik Gammelgaard Petersen og Martin Juulager. Læs mere om modulet og tilmeld dig ved at klikke HER
Modul 3 ligger i november og vil omhandle rehabilitering og træning. Læs mere om modulet og tilmeld dig ved at klikke HER
Du behøver ikke gennemføre hele masterclassen i 2022 og 2023. Du kan deltage i de enkelte moduler uden at gennemføre den fulde Masterclass i Idrætskiropraktik på en gang – ligesom du kan deltage i enkelte moduler, selv om du ikke vil gennemføre hele masterclassen.
Du kan læse mere om Masterclass i Idrætskiropraktik HER
Efteruddannelsesenheden
