KviK udgiver statistik om afsendte epikriser

Der er fokus på kommunikation tværsektorielt, og nu er det muligt at følge udviklingen med data. 

KviK har arbejdet med at kvalificere data om epikriser og korrespondancer, og nu er første rapport med statistik klar. Data om kommunikation på tværs kommer fra MedCom og Danske Regioner. 

Nyeste data er fra november 2022 og rapporten viser, at der i gennemsnit blev sendt 15,68 epikriser pr. lokationsnummer i november måned 2022. Et lokationsnummer er en unik adresse for en organisation/enhed som digital post via sundhedsdatanettet bliver sendt til og fra. Der kan være flere ydernumre og/eller fysiske adresser koblet op på samme lokationsnummer.

Rapporten viser, at der i november 2022 blev sendt ca. 26% af det forventede antal epikriser. Det er næsten på samme niveau som i juni 2022 hvor tallet lå på 27,11.

Rapporten viser også at 30% af alle klinikker har sendt 0 epikriser i november. Det er en lille fremgang på ca. 1% siden juni, hvor 31% af alle klinikker sendte 0 epikriser. 

Kvik vil 3-4 gange om året udgive et statistikoverblik over kommunikationen i kiropraktorpraksis.

Læs mere om statistik på www.kiroviden.dk/kvalitet/epikriser/statistik

Har du behov for yderligere information og hjælp til epikriser og korrespondancer, så kan KviK’s vejledninger og øvrige materiale om kommunikation på tværs findes HER.

nikkb