Ingen langsigtede fordele ved kirurgisk behandling af iskias på grund af diskusprolaps
Internationale retningslinjer anbefaler generelt kirurgisk behandling af iskiassmerter på grund af diskusprolaps, hvis patienten ikke har reageret på omfattende ikke-kirurgisk behandling. Men fordelen ved kirurgisk behandling aftager over tid, og efter 12 måneder eller længere var der ingen forskel på smerteniveauet, uanset om en patient blev opereret eller modtog ikke-kirurgisk behandling. Det skriver forskere i en systematisk litteraturgennemgang og metaanalyse publiceret i British Medical Journal, som vi linker til nederst på siden.
En operation er invasiv og dyr, derfor opfordrer en international gruppe af forskere klinikere til at snakke med deres patienter om, at den kan give hurtig lindring af bensmerter, men at ikke-kirurgisk behandling kan opnå lignende resultater. Det sker bare i et langsommere tempo og med en potentiel risiko for at kræve en forsinket operation, hvis patienten ikke reagerer på den ikke-kirurgiske behandling.
Retningslinjer anbefaler en trinvis model for behandling af smerterne
Første trin er ikke-kirurgisk behandling. Hvis smerten ikke påvirkes af den ikke-kirurgiske behandling, er næste trin farmakologisk og interventionsbehandling. Hvis ingen af de ikke-kirurgiske behandlinger har været effektive, kan behandleren som sidste trin overveje kirurgi, hvis radiologiske fund er i overensstemmelse med symptomer på iskiassmerter.
Anbefalingerne skyldes, at mange mennesker med akutte iskiassmerter vil opleve forbedringer i deres tilstand over tid. Generelt understøtter undersøgelsen anbefalingerne, fordi ikke-kirurgisk behandling har vist sig at kunne føre til lignende resultater ved langsigtede eller endda længere opfølgninger.
Diskektomi er den mest almindelige kirurgiske behandling for iskiassmerter på grund af diskusprolaps. For eksempel foretager man omkring 180 000 diskektomier om året i USA. Mange højindkomstlande rapporterer en stigende tendens til brug af behandlingsmetoden i løbet af de seneste 20 år selv om den evidens, der understøtter kirurgisk behandling af iskiassmerter, er usikker.
Fordelene ved kirurgisk behandling af iskiassmerter kan variere mellem forskellige grupper af mennesker med lidelsen. Derfor er der ifølge forskerne blevet gjort forsøg på at specificere, hvem der kunne have størst gavn af diskektomi tidligt i sygdomsforløbet.
Mennesker med mere alvorlige smerter i benet og handicap viste sig mere tilbøjelige til at have vedvarende og invaliderende symptomer efter 12 måneder. Ifølge forskerne kan de mennesker have gavn af tidlig diskektomi, fordi gennemgangen har vist, at kirurgisk behandling kan føre til hurtigere reduktion af bensmerter. Dertil kommer evidens for, at tidlig diskektomi er omkostningseffektiv sammenlignet med langvarig ikke-kirurgisk behandling.
For mennesker med iskiassmerter, som betragter hurtig smertelindring som et vigtigt behandlingsmål, og føler, at fordelene ved diskektomi opvejer risici og omkostninger, kan diskektomi være en tidlig behandlingsmulighed.
Men for mange mennesker med smerter kan det ude tvivl betale sig at modtage ikke-kirurgisk behandling før en kirurgisk behandling.
Iskiassmerter er en almindelig tilstand
Op til 43 % af de patienter, der lider af iskiassmerter, kæmper med lidelsen resten af livet fra det øjeblik, den opstår. I cirka 85-90 % af tilfældene opstår smerterne fordi en diskusprolaps forårsager kompression eller steril betændelse i en lumbal nerverod. Selvom prognosen for patienter med akut iskias generelt er gunstig, oplever 20-30 % af patienterne stadig smerter efter et år.
Smerterne kan starte oppe ved lænden og trækker ned i balden og bagsiden af benet og eventuelt helt ned i foden. Mange oplever smerterne som jagende, og det er karakteristisk, at de stråler ned i benet. Nogle personer oplever også følelsesløshed eller føleforstyrrelser i de samme områder, for eksempel i form af en prikkende eller snurrende fornemmelse som om benet sover.
Den mest almindelige grund til iskiassmerter er:
- Diskusprolaps i lænderyggen hvor smerterne opstår, fordi nerverødderne til iskiasnerven bliver klemt.
Andre årsager til iskiaslignende smerter:
- Forsnævring af rygmarvskanalen (spinalstenose).
- Betændelse i iskiasnerven (neuritis).
- Piriformissyndrom - Piriformismusklen udspringer fra korsbenet og hæfter på ydersiden af lårbenet. På vej ud af bækkenet ligger den tæt op ad iskiasnerven. Piriformissyndromet opstår, når musklen trykker på eller på anden måde irriterer iskiasnerven.
- Andre lidelser i muskulaturen omkring nerven (myalgi, myoser).
- Andre tilstande med tryk på nerverødderne, for eksempel en tumor eller byld.
Chang Liu, Giovanni E Ferreira, Christina Abdel Shaheed, Qiuzhe Chen, Ian A Harris, Christopher S Bailey, Wilco C Peul, Bart Koes, Chung-Wei Christine Lin. Surgical versus non-surgical treatment for sciatica: systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2023 https://doi.org/10.1136/bmj-2022-070730
