Påvirkes rygsmerter af ugentlig monitorering af smerterne?

Formålet med dette studie var at undersøge om ugentlig SMS-monitorering af lænderygsmerter (LBP) påvirker forløbet af smerterne. Det er vigtigt at vide, fordi selvmonitorering bliver tiltagende udbredt, og vi ved ikke om hyppig opmærksomhed på smerter hjælper patienter til bedre håndtering eller forværrer problemet gennem unødig fokus. 

Specifikt undersøgte forskerne om smerteintensitet, aktivitetsbegrænsning og smertekontrol var forskellige mellem 1) patienter der blev fulgt med SMS-spørgsmål om deres rygsmerter ugentligt over 12 måneder plus spørgeskemaer efter 2 uger, 3 måneder og 12 måneder, og 2) patienter der kun blev fulgt med spørgeskemaer efter 2 uger, 3 måneder og 12 måneder.

2848 patienter fra ChiCo deltog i undersøgelsen, fordelt på de 2 grupper. Det viste sig, at smerteintensiteten var lidt lavere i SMS-gruppen, mens der ikke var nogen relevant forskel imellem grupperne mht. aktivitetsbegrænsning og oplevelsen af at kunne kontrollere smerterne. 

Studiet viste altså ingen negative effekter af ugentlig monitorering, måske havde det endda en lille positiv effekt.

Alice Kongsted et al. Effects of weekly pain monitoring on back pain outcomes: a non‑randomised controlled study. https://bit.ly/3AMgTVQ

nikkb