NKR om hjernerystelse og hovedpine er interessante for kiropraktorer
I løbet af de første tre måneder af 2021 er der blevet udgivet to Nationale Kliniske Retningslinjer med interesse for kiropraktorer. De to kliniske retningslinjer omhandler ikke-medicinsk behandling af henholdsvis hjernerystelse og migræne og spændingshovedpine.
De to retningslinjer er interessante, fordi de inddrager behandlingsmodaliteter, der bruges af kiropraktorer: manuel behandling, træning og patientuddannelse. Hvis man er nysgerrig efter at vide mere, skal man læse videre herunder, hvor vi opridser de vigtigste pointer med interesse og relevans for kiropraktorer fra de to Nationale Kliniske Retningslinjer.
Hvad er kiropraktorers rolle i ikke-kirurgisk behandling af hjernerystelse?
Kiropraktorer kan spille en rolle ved behandling af patienter med hjernerystelse, fastslår ny National Klinisk Retningslinje. Den vigtigste rolle for kiropraktorer vil være i rådgivning af patienterne, men også manuel behandling er en af de anbefalede behandlinger til patienter med længerevarende symptomer (>4 uger) efter hjernerystelse.
Hjernerystelse har generelt en god prognose. De fleste mennesker med hjernerystelse kommer sig spontant og uden behandling, men en betydelig andel patienter oplever længerevarende fysiske, kognitive, følelses- og adfærdsmæssige symptomer som f.eks. hovedpine, svimmelhed, lyd- og lysfølsomhed, irritabilitet, angst, tristhed, koncentrationsbesvær, hukommelsesvanskeligheder, langsommere tænkning og påvirket søvn.
Som det første skridt hen imod en mere ensartet og evidensbaseret behandlingsindsats, et bedre patientforløb og mere viden om hjernerystelse har Dansk Center for Hjernerystelse udarbejdet en National Klinisk Retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse.
Den nationale kliniske retningslinje er en opsummering af den tilgængelige viden og en række anbefalede inden for udvalgte behandlingsområder. Klinikere kan støtte sig til anbefalingerne, når de rådgiver og behandler patienter med hjernerystelse.
Retningslinjen omhandler 7 indsatser herunder manuel behandling af nakke og ryg. Manuel behandling er defineret som behandling ved hjælp af mobilisering og/eller manipulation af rygsøjlen, og kan især være relevant for patienter med nakkesmerter med eller uden samtidig hovedpine efter en hjernerystelse.
Arbejdsgruppen pointerer, at manuel behandling bør udføres af fagprofessionel med relevant faglig baggrund, og som har viden inden for de pågældende metoder anvendt på patientgruppen.
Foruden de 7 specifikke anbefalinger den nationale kliniske retningslinje en række generelle anbefalinger, bl.a.:
- Relevant information og rådgivning tidligt i forløbet.
- Træning og rehabilitering for patienter med længerevarende symptomer
- Flerfaglig udredning tidligt i forløbet, hvis patienten ikke oplever spontan bedring inden for et almindeligt forventeligt tidsrum.
- At man medtænker helhedsperspektivet i behandlingen.
- At man er særlig opmærksom på prioriteringen af indsatserne i forhold til den del af måltruppen, der ikke er i stand til at deltage i flere indsatser samtidig.
- At det er vigtigt at arbejde ud fra en patientcentreret indsats, hvor patientens mål, værdier og individuelle præferencer inddrages i patientforløbet.
Jan Hartvigsen, professor ved SDU og seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter, har været med til at udarbejde den nationale kliniske retningslinje. Han udtaler:
- Selv om jeg har arbejdet med området forskningsmæssigt i nogle år, blev jeg alligevel overrasket over, hvor lidt forskning i effekten af de forskellige behandlinger, der findes. Dette gælder også forskning i effekten af manuel behandling, som er meget svag. Så take-home message er for mig, at der er behov for meget mere forskning, så vi kan få et bedre grundlag for at lave stærkere evidens-baserede anbefalinger i fremtiden. Her ser jeg bestemt også, at kiropraktorerne kan bidrage konstruktivt.
Læs mere om den Nationale Kliniske Retningslinje for hjernerystelse her: https://dcfh.dk/national-klinisk-retningslinje/
" De to retningslinjer er interessante, fordi de inddrager behandlingsmodaliteter, der bruges af kiropraktorer: manuel behandling, træning og patientuddannelse. "
Kan kiropraktorer bruge manuel behandling mod migræne og spændingshovedpine?
Den Nationale Kliniske Retningslinje om ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine indeholder en række anbefalinger med relevans og interesse for kiropraktorer.
Specifikt indeholder retningslinjen svag anbefaling af at overveje ledmobiliserende teknikker i tillæg eller som alternativ til vanlig behandling til patienter med migræne eller spændingshovedpine. Det samme gælder for superviseret fysisk aktivitet for begge typer hovedpine, mens der er svag anbefaling af patientuddannelse i form af kurser og foredrag i forbindelse medmigræne og god praksis for patientuddannelse i forbindelse med spændingshovedpine.
At evidensen for anbefalingerne i retningslinjen er svag til meget svag betyder ikke, at det er dårlige anbefalinger, men kan afspejle metodiske begrænsninger eller begrænset forskning indenfor området. Den Nationale Kliniske Retningslinje er et skridt i retning af øget evidens omkring ikke-medicinsk migræne og spændingshovedpine.
Anbefalingerne i den Nationale Kliniske Retningslinje tager udgangspunkt i konkret evidens og er derfor et godt afsæt for at rådgive patienter om ikke-medicinsk behandling af de to typer af hovedpine.
Baggrunden for retningslinjen er, at mere end 700.000 danskere lider af migræne eller hyppig hovedpine. Mange af dem søgerikke-medicinsk behandling som alternativ eller supplement til medicinsk behandling, der i mange tilfælde er forbundet med svære bivirkninger og desuden har begrænset effekt.
Fordi der er begrænset evidens for ikke-medicinsk behandling, bliver anbefalinger til patienter med hovedpine ofte baseret på erfaring eller præferencer frem for evidensbaseret viden.
Jakob Møller Hansen, der er speciallæge i neurologi og har været formand for udarbejdelsen af retningslinjen forklarer betydningen af retningslinjen på Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside:
- Mennesker med hovedpine har brug for individualiseret behandling. Det er derfor vigtigt, at der nu er et bedre grundlag for at vurdere flere typer ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine.
Henrik Wulff Christensen, direktør og forskningsleder på Kiropraktorernes Videnscenter har deltaget i arbejdsgruppen bag retningslinjen. Han siger om retningslinjen:
- Som praktiserende kiropraktor anvender jeg ofte manuel behandling hos hovedpinepatienten. I denne NKR er det blevet afdækket at manuel behandling kan anvendes som alternativ eller supplement til den medicinske behandling af migræne og spændingshovedpine. Men jeg må også konstatere at den videnskabelige evidens fremstår svag for manuel behandling såvel som for de øvrige modaliteter som akupunktur, superviseret fysisk aktivitet, psykologisk behandling og patientuddannelse som er blevet evalueret i retningslinjen. Vi må som forskningsbaseret profession bidrage til at evidensen for de modaliteter som vi tilbyder, er stærk. Dette forskningsfelt kan kiropraktorer bidrage til at sætte fokus på.
I den Nationale Kliniske Retningslinje understreges det, at behandlingsforløbet bør være patientcentreret. Det vil sige, at patienten bliver orienteret om muligheder for forskellige relevante behandlingsformer. På den måde kan patienten aktivt kan tage beslutning om den relevante behandling målrettet patientens behov, ressourcer og ønsker i samråd med sin behandler. Valg af behandling bør baseres på en individuel helhedsvurdering af patienten.
Retningslinjen er udarbejdet og udgivet af Nationalt Videnscenter for Hovedpine. Dansk Kiropraktor Forening er en af de organisationer, der har haft retningslinjen til høring og kiropraktor, professor og PhD Gert Brønfort fra University of Minnesota har gennemført et peer-review før retningslinjen blev offentliggjort.
Læs den Nationale Kliniske Retningslinje om migræne og spændingshovedpine her: https://videnscenterforhovedpine.dk/nkr/
