Vilkår og betingelser
Vilkår og betingelser
Generelle oplysninger
Kiropraktorernes Videnscenter
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
Tlf. 65504520
kiroviden@kiroviden.sdu.dk
Tilmelding
Tilmelding er bindende og kan ske på følgende måder:
- www.kiroviden.dk
- efteruddannelse@kiroviden.sdu.dk (foreign citizen)
Du kan tilmelde dig indtil deadline, som står angivet for hvert enkelt arrangement, men hurtig tilmelding anbefales, da et arrangement kan blive udsolgt.
Enkelte arrangementer har særlig tilmeldingsfrist – i givet fald, vil dette også fremgå af arrangementets website.
Alle tilmeldinger bekræftes via e-mail.
Overtegning/aflysning
Hvis der ikke er plads på et arrangement, vil du få besked med det samme og blive tilbudt en plads på ventelisten.
Ved for få tilmeldinger forbeholder Kiropraktorernes Videnscenter sig ret til at udskyde eller aflyse arrangementet. Eventuelle udgifter til transport, hotel mv. refunderes ikke af Kiropraktorernes Videnscenter.
Flytning/afmelding
Afmelding skal altid ske skriftligt. For de forskellige arrangementer gælder nedenstående betingelser.
Enkelte arrangementer har særlige afmeldingsbetingelser – i givet fald, vil det fremgå af arrangementets website.
Vær opmærksom på, at annulleringsbetingelser også gælder i forbindelse med sygdom.
Inden deadline for tilmelding kan afmelding eller ændring af tilmeldingen gøres via Kiropraktorernes Videnscenters hjemmeside.
Kurser, seminarer, konferencer, temadage, roadshows, workshops og anden e-læring
Ved flytning eller afmelding 4 uger før afholdelse eller senere betales et gebyr på 50 % af arrangementets pris. Ved flytning eller afmelding 2 uger før afholdelse eller senere betales det fulde beløb.
Uddannelser
Ved flytning eller afmelding 8 uger før afholdelse eller senere betales et gebyr på 50 % af arrangementets pris. Ved flytning eller afmelding 5 uger før afholdelse eller senere betales det fulde beløb.
Webinarer
Ved flytning eller afmelding 4 uger før afholdelse eller senere betales et gebyr på 50 % af arrangementets pris. Ved flytning eller afmelding 2 uger før afholdelse eller senere betales det fulde beløb. For gratis webinarer gælder, at flytning eller afmelding kan ske helt frem til afholdelsen.
Pris/faktura
Prisen inkluderer deltagelse i arrangementet og forplejning under arrangementet (morgenbrød, frokost og forfriskninger i pauserne). På en række arrangementer er undervisningsmaterialet tilgængeligt elektronisk før eller efter. Priserne er inkl. moms.
Middag og overnatning er ikke inkluderet i prisen, med mindre det fremgår specifikt i beskrivelsen af arrangementet. Disse kan som regel tilvælges i forbindelse med tilmelding til et arrangement.
Du kan betale med følgende kreditkort: Dankort, VISA, Mastercard, JCB, Maestro og American Express.
Når din betaling er gået igennem, modtager du en faktura. Faktura sendes uafhængigt af bekræftelsen.
Rabat
Kiropraktorernes Videnscenter har forskellige rabatmuligheder. Disse vil fremgå på det enkelte kursus’ website. Rabatter kan som udgangspunkt ikke kombineres.
Yderligere information
Har du brug for uddybende information om arrangementets faglige indhold, er du velkommen til at kontakte efteruddannelsesenheden på efteruddannels@kiroviden.sdu.dk
Forbehold for ændringer
Kiropraktorernes Videnscenter tager forbehold for ændringer af tid, sted, underviser, indhold, pris samt eventuelle trykfejl.
Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Kiropraktorernes Videnscenter kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive e-mailadressen: kiroviden@kiroviden.sdu.dk